mandag den 19. marts 2012

Knækbrød

Min sundhedsfavorit.

Disse knækbrød er min total favorit. De smager super skønt, de er nemme og lave og rigtig sunde!

Ingredienser:
  • 1 dl havregryn
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl solsikkerkerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 3,5 dl hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2,5 tsk. salt
  • 2 dl vand
  • 1,25 dl olie
Fremgangsmåde:
  1. Rør havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkerkerner, græskarkerner, hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål.
  2. Tilsæt vand og olie, og rør dejen godt sammen – ja, den skal være klistret!
  3. Læg et stykke bagepapir på bordet foran dig, hæld halvdelen af dejen op på papiret og læg endnu et lag bagepapir ovenpå.
  4. Rul dejen ud mellem de to stykker bagepapir, læg det hele over på en bageplade og fjern det øverste lag papir.
  5. Gør det samme med den anden halvdel af dejen.
  6. Skær dejen ud i firkanter (med en pizzaskærer´/kniv), og bag knækbrødene i ca. 15 min. ved 200 grader.

Jo tyndere du laver dem desto kortere tid skal de være i ovnen.
Så hold øje med dem efter 10 min. hvis de er blevet meget tynde!

Du kan sagtens bruge hirseflager også, istedet for nogle af de andre kerner!

De er super gode! Op og igang!

- Ida

Ingen kommentarer:

Send en kommentar